Sådan tilføjer du en Smartplan widget til din telefon

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du kan tilføje og redigere vores Smartplan widget på:


Uanset hvilken enhed du bruger, vil du kunne få vist følgende informationer i din widget:

  1. Din næste vagt - herunder dato, tidsrum og jobtype
  2. Antal af vagtbytteanmodninger eller ledige vagter med dine jobtyper
  3. Kollegaer, som er på arbejde i samme tidsrum som dig (dette kræver den største widgetstørrelse)

Sådan tilføjer du widgets på din iPhone/iPad

For at tilføje vores widget til din enhed, skal du gøre følgende:

  1. Tryk og hold nede på hjemmeskærmen, indtil dine apps begynder at ryste
  2. Tryk på knappen “+” i øverste, venstre hjørne:

3. Find Smartplan i oversigten og vælg, hvilken widgetstørrelse du ønsker:

4. Tryk på “Tilføj widget”. Afslut ved at trykke på “OK” i øverste, højre hjørne eller et tilfældigt sted på hjemmeskærmen

Du kan også tilføje din widget til oversigten “I dag”. For at gøre dette skal du følge samme trin som beskrevet ovenfor. Den eneste forskel er, at du skal være på oversigten “I dag”, når du begynder tilføjelsen.

Hvis du vil redigere din widget, skal du blot trykke og holde nede på den. Det vil give dig muligheden for at vælge “Rediger widget”, og så kan du lave alle de ændringer, du ønsker. For at afslutte redigeringen trykker du blot ved siden af din widget.


Du kan også ændre placeringen af din widget, hvis du ønsker det. I så fald skal du blot trykke og holde nede på den, indtil den ryster. Herefter kan du trække den hen til den placering, du ønsker.



Sådan tilføjer du widgets på din Android telefon

For at tilføje vores widget til din enhed, skal du gøre følgende:

  1. Tryk og hold nede på Smartplan ikonet på hjemmeskærmen
  2. Vælg “Widgets” i den pop-up, som dukker op

  1. Vælg din ønskede widget størrelse og klik på "Tilføj".

  1. Træk den hen til den plads, du ønsker at give den på hjemmeskærmen og tilpas eventuelt dens størrelse ved at trække i siderne.

Du kan altid vælge at redigere størrelsen på din widget. I så fald skal du blot holde nede på den, indtil du får muligheden for at justere størrelsen.

Besvarede dette dit spørgsmål? Tak for din feedback Der opstod et problem med at gemme din feedback. Prøv igen senere.