Synkronisering af egne vagter
Med Smartplan har du mulighed for nemt og hurtigt at synkronisere din vagtplan med din kalender. Dette betyder, at du blot kan gå ind i din kalender for at se, hvornår du skal arbejde i stedet for at åbne vagtplanen i Smartplan hver gang. På denne måde kan du spare tid, og du er sikker på altid at have din vagtplan ved hånden.
På PC eller Tablet
Når du er logget ind på Smartplan, kommer du i gang ved at gå ind på siden “Min Profil”. Dernæst klik på "Dine vagter":
Over dine kommende vagter kan du nu klikke på “Tilføj vagter til min kalender”:
Når du har gjort dette, kommer denne popup frem, hvor du blot kan vælge den kalender, som er relevant for dig:
Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer videre med at synkronisere dine vagter til kalenderen, kan du finde hjælp i vores guides til de forskellige enheder.
På mobilen
Når du er inde i Smartplan appen, kan du også nemt synkronisere din vagtplan med din kalender. Du kommer i gang ved at klikke på hjulet i øverste venstre hjørne, når du er inde på “Min Profil”:
Nu kan du vælge “Tilføj vagter til kalender”:
Endelig får du igen mulighed for at vælge den kalender, som er relevant for dig:
Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer videre med at synkronisere vagtplanen til din kalender, kan du måske have glæde af vores guides til de forskellige enheder: