Sådan sletter du din Smartplan konto
*Vær opmærksom på, at der i videoen henvises til de generelle indstillinger. Det er efterfølgende blevet ændret, og du skal nu gå til "Betaling af Smartplan" for at slette din konto.
Når du sletter din Smartplan-konto er det en permanent handling, og det vil ikke være muligt at gendanne kontoen og dens informationer. Alle brugere og data på kontoen vil gå tabt, når kontoen slettes. For at slette Smartplan kontoen skal du være kontoejer.
Hvis der er nogen chance for, at du måske får brug for din Smartplan konto på et senere tidspunkt, f.eks. for at hente data, eller fordi du muligvis genstarter din virksomhed, kan den bedste løsning være at sætte dit abonnement på pause. Vi tilbyder vores kunder at sætte abonnementet på deres konto på pause og på ubestemt tid. Det er helt gratis, og du vil ikke blive opkrævet penge for dit abonnement i den periode, hvor din konto er på pause. I det tidsrum, hvor kontoen er på pause, er kontoen deaktiveret og vil ikke være tilgængelig for dig eller dine medarbejdere.
Hvis du er sikker på, at du vil slette din konto, er det sådan her du gør:
Gå først til "Indstillinger" i hovedmenuen og derefter til "Smartplan indstillinger":
I "Betaling af Smartplan" scroller du ned og klikker på "Opsig og slet konto":
Et vindue åbnes, hvor du bliver bedt om at vælge årsagen til du ønsker at slette kontoen samt muligheden for at kommentere på dit valg:
Til sidst bliver du spurgt om du vil kontaktes af Smartplan, så du har mulighed for at uddybe din beslutning om at slette kontoen:
Så er du klar til at indtaste din adgangskode og kan nu slette din konto permanent. Når dette er gjort, kan du fortsætte ved at klikke på knappen "Ja jeg er sikker, slet alt":
Din konto er nu sat til at blive slettet. Du kan se den endelige sletningsdato i midten af skærmen. Din konto vil efterfølgende blive slettet efter den nuværende betalingsperiode er afsluttet. Hvis du stadig er igang med din prøvperiode, vil kontoen blive slettet efter 14 dage. Så har du tid til at overveje, om du fortsat ønsker at kontoen skal slettes, før dine data permanent bliver fjernet fra vores servere.
Hvis du er helt sikker på at slette din konto, og du vil slette den pr. dags dato, kan du klikke på "Gå til min konto":
Hvis du klikker på "Gå til min konto", føres du til menupunktet "Generelt" i Smartplan indstillingerne. Hvis du klikker på "Betaling af Smartplan" og scroller lidt ned igen, vil du nu være i stand til at slette din konto med det samme, og her kan du også fortryde din sletning: