Integration med POS system (OnlinePOS)

Ved at integrere med et POS system får du mulighed for at sammenligne lønudgifter i Smartplan med din virksomheds omsætning. Dette giver dig et bedre overblik over dine data, hvilket kan hjælpe med at optimere dine ressourcer bedst muligt.


I denne artikel gennemgår vi, hvordan du:


Sådan opretter du forbindelse til OnlinePOS

For at integrere Smartplan med OnlinePOS skal du gå til Indstillinger -> Smartplan Indstillinger -> Integrationer. Her finder du de POS systemer, som vi på nuværende tidspunkt har integrationer til samt et link til integrationer til lønsystemer.


Hvis du endnu ikke har oprettet forbindelse til OnlinePOS, skal du klikke på Opret forbindelse under dit system. Hvis du allerede har en aktiv integration, kan du trykke på Administrer for at tilpasse indstillingerne:


Udfyld oplysninger om integrationen

For at forbinde Smartplan med OnlinePOS skal du indtaste de nødvendige oplysninger. Dette inkluderer:


  • Token
  • Company id

Disse informationer får du ved at skrive til salg@onlinepos.dk. Så kan de hjælpe dig med at skaffe oplysningerne. Når oplysningerne er indtastet, skal du klikke på Tilknyt for at gennemføre integrationen.

Når opsætningen er færdiggjort, kan du på samme side forbinde dine lokationer i Smartplan med de relevante afdelinger i POS systemet:


Hold øje med data fra POS systemet

Når din POS integration er aktiv, kan du begynde at se dine data i Smartplan ved at gå til Timer & løn. Øverst på denne side finder du nu en graf, som giver dig et overblik over dine lønudgifter i forhold til din omsætning.


Holder du musen henover grafen, vil den vise dig dine lønudgifter i Smartplan samt din omsætning fra POS systemet for den valgte periode. Ud fra disse data beregner vi din lønprocent

Hvad er lønprocenten?

Lønprocenten er det tal, som viser dig, hvor stor en del af din omsætning der går til lønudgifter. Hvis din virksomhed for eksempel har en lønprocent på 20%, betyder det, at 20% af din omsætning går til at betale løn.

Indstil mål for lønprocenten

Til venstre for grafen kan du indstille et mål for din lønprocent. For eksempel kan du sætte et mål på 15%, og grafen vil derefter vise, hvordan din faktiske lønprocent ligger i forhold til dette mål:


Juster visningen

I øverste højre hjørne af grafen kan du vælge at se data pr. dag, uge eller måned, så du kan tilpasse visningen efter dine behov:


Og samme sted som du kan indstille lønprocenten, har du også mulighed for at minimere hele panelet, så det kun vises i venstre side af "Timer & løn" i stedet for øverst på siden:


Data for flere lokationer

Hvis du ønsker at se data for flere lokationer i samme graf, kan du til- eller fravælge lokationer ved at bruge indstillingerne ovenover grafen. Hver lokation vil herefter blive vist med sin egen farve:

Vil du i stedet se data samlet for alle lokationer, kan du i venstre side vælge Gruppér lokationer. Så vises de samlede tal i grafen i stedet for hver individuel lokation:


Fraværsdata

Hvis dine medarbejdere for eksempel får en anden løn i forbindelse med sygdom, kan du opsætte dette i lønindstillingerne på din konto. Det kan du læse mere om her: Fraværsregistreringer i forbindelse med lønkørsel.


I grafen over lønprocent kan du vælge at inkludere eller ekskludere fravær, ligesom du kan gøre med lokationer. Da fravær ikke er knyttet til en bestemt lokation i Smartplan, vises det som et separat tilvalg i forhold til lønprocenten:

Besvarede dette dit spørgsmål? Tak for din feedback Der opstod et problem med at gemme din feedback. Prøv igen senere.