Opret en lokation
Din første lokation vil som udgangspunkt være navnet på din virksomhed, og det er denne, som fremgår øverst på siden med vagtplaner. Når du så skal til at tilføje nye lokationer, er der tre forskellige måder at gøre det på:
Vagtplaner -> Tilføj lokation
På siden "Vagtplaner" kan du klikke på “+ Tilføj lokation” nederst til venstre:
Når du har gjort dette, kommer der et felt frem, hvor du kan skrive navnet på din nye lokation, og så gemmer du den blot ved at trykke på “Tilføj lokation”:
Hver gang du har tilføjet en ny lokation, kommer den til at ligge sammen med de eksisterende lokationer på siden “Vagtplaner”. I dette tilfælde har jeg kaldt den nye lokation for “Lokation C”:
Tilføj en lokation, mens du planlægger en vagtplan
Den næste måde, hvorved du kan oprette en ny lokation, er, når du er inde og planlægge en vagtplan. Du starter blot med at trykke på feltet, hvor der står “Opret ny vagtplan”:
Når du har gjort dette, kommer du ind i vagtplanlægningen, og her kan du i øverste, højre hjørne på siden klikke på “Ret” ud for lokationen:
Nu dukker der et nyt felt frem, hvor du blot kan vælge “Navn på ny lokation”:
Så snart du har udfyldt navnet på din nye lokation, afslutter du ved at trykke “Gem”, og så kan du se, at lokationen er blevet ændret. I dette tilfælde har jeg kaldt den nye lokation “Lokation D”:
For at gemme din vagtplan skal du vælge en periode, planen skal strække sig over:
Efter at have valgt en periode kan du selv vælge, om du vil begynde at udfylde vagtplanen nu, eller om du vil gøre det senere. Uanset hvad du vælger, er den nye lokation nu synlig ude på siden med vagtplaner:
Tilføj en lokation i dine indstillinger
Den sidste måde, du kan oprette en ny lokation på, er ved at gå ind i “Indstillinger” efterfulgt af “Smartplan Indstillinger”:
Når du har gjort dette, kan du gå ind i “Lokationer”, og her kan du trykke på “Opret ny lokation”:
Hvis du trykker på “Opret ny lokation”, kommer der nu en dropdown frem. Klikker du på denne, kommer der både tidligere lokationer frem, som er blevet slettet, og du kan oprette en ny lokation med et nyt navn:
Hvis du har valgt “Opret ny lokation” udfylder du nu blot navnet på din nye lokation og trykker “Gem”: