Sådan får du Smartplan til at generere en lønfil
Denne artikel er gældende for kontoejeren, administratorer og superbrugere med rettigheder til at se og eksportere løn.
Så snart du har opsat alle dine lønindstillinger, kan du få Smartplan til at generere en lønfil til dig. Mangler du stadig at opsætte jeres lønindstillinger, kan du finde hjælp i disse guides:
- Sådan opsætter du løntyper i Smartplan
- Sådan opsætter du løntillæg for din virksomhed
- Sådan tilføjer du fraværsregistreringer i forbindelse med lønkørsel
I denne artikel gennemgår vi, hvordan du får lavet den lønfil, som skal indlæses i lønsystemet.
Når du skal køre løn, gør du det via menupunktet "Timer & løn". Her laver du et opslag for den periode, du ønsker at køre løn for. Ved at klikke på "Vis timer fra valgte vagtplaner" kan du udelukke bestemte vagtplaner fra oversigten og dermed også lønfilen:
Oversigten til venstre viser dig de samlede lønomkostninger for den valgte periode. Her vil du kunne se, hvordan de afholdte timer adskiller sig fra de planlagte timer, og hvordan det påvirker lønomkostningerne.
Derudover får du et overblik over lønnen for hver enkelt medarbejder:
Klikker du på en bestemt medarbejder, får du en detaljeret oversigt over mødetiderne, hvor du kan lave de sidste ændringer:
Så snart oversigten ser korrekt ud, kan du klikke på "Kør løn for perioden" i venstre side:
Her kan du se det samlede overblik over alle løninformationerne, hvor du har mulighed for at rette i medarbejdernumre og løntyper for hver enkelt medarbejder. Klikker du ind på en medarbejder, kan du se, hvilken timeløn og hvilke tillæg som medarbejderen har fået i den valgte periode:
Er der bestemte medarbejdere, der ikke skal inkluderes i lønfilen, kan du blot fjerne fluebenet ud for deres navn.
Skal lønsatserne og lønudregninger inkluderes i lønfilen, skal du huske at markere boksen nederst på siden med teksten "Ja, inkluder lønsatser i lønfilen". Gør du ikke det, vil filen blot vise, hvor mange timer der er blevet arbejdet inden for hver løn- eller tillægstype.
Når du er klar til at køre løn, klikker du på "Hent lønfil" i nederste, højre hjørne, og så genererer Smartplan en fil til dig, som du blot kan indlæse i dit lønsystem.