Eksporter timer til Danløn

For at kunne generere en lønfil til Danløn skal du først sætte Smartplan op til det. Det gør du ved at følge disse 3 punkter:


  1. Indtaste dit CVR (det er vigtigt, at det er det CVR nr., du har indtastet i Danløn)
  2. Opsætte dine løntyper
  3. Oprette eventuelle tillæg

Gå ind under “Indstillinger” → “Smartplan indstillinger” → “Løn”. Her vælger du Danløn og udfylder så dit CVR nummer.

Hvis du er i tvivl om, hvilke løntyper du herefter skal udfylde i Smartplan, så har Danløn lavet en løntypeoversigt. Numrene i kolonnen "Løntype" er dem, der skal udfyldes ud for dine løntyper og tillæg i Smartplan:

Den fulde løntypeoversigt kan du finde via dette link, og ellers vil vi anbefale dig at tage kontakt til Danløn, hvis du er i tvivl om, hvad du skal udfylde.


Når du skal opsætte dine tillæg, kan du vælge, hvilke dage eller helligdage tillægget skal gælde for. Derefter vælger du, hvilke medarbejdere det skal gælde for samt tidsrum og lønart/løntype:

Når du har sat det hele op, er du klar til at starte din lønkørsel. Det gør du via “Timer & løn” i menuen. Først vælger du den periode, du vil køre løn for. Tryk derefter på “Kør løn for perioden”.

Herefter skal du indtaste dine medarbejderes lønnummer, så Danløn kan indsætte timerne på den rigtige person. Du skal også vælge, hvilken lønart medarbejderen tilhører:

Når du er klar til at eksportere til Danløn, trykker du på “Hent lønfil” i nederste højre hjørne. Så downloades filen, og du får denne side:

Nu er du klar til at indlæse filen i Danløn.

Besvarede dette dit spørgsmål? Tak for din feedback Der opstod et problem med at gemme din feedback. Prøv igen senere.