Sådan byttes vagter med overlap
Det kan nogle gange være relevant at bytte din egen vagt med en vagt, som ligger helt eller delvist i det samme tidsrum. Umiddelbart kan der være to grunde til at lave dette bytte:
- Du vil gerne have en vagt med en anden jobtype.
- Du vil gerne have en vagt, som kun delvist ligger i samme tidsrum.
Så lad os se på, hvordan du bytter vagt med en kollega, som skal arbejde i samme tidsrum.
Sådan starter du et vagtbytte i din Smartplan app
Sådan starter du et vagtbytte i din Smartplan browser
Sådan starter du et vagtbytte i appen
I nedenstående gennemgang bliver der taget udgangspunkt i en vagtplan, hvor Bo gerne vil bytte sin vagt om onsdagen med Susans vagt samme dag:
- Start med at gå ind på den vagt, du gerne vil bytte væk og klik på “Overdrag” øverst på skærmen:
- For at finde den rigtige kollegas vagt trykker du blot på pilen, og så vil Smartplan gøre dig opmærksom på, at nogle kollegaer i forvejen har en vagt i tidsrummet:
Vælg den kollega, du gerne vil bytte vagt med, og tryk på “OK”. Nu kan du blot trykke på “Overdrag vagten”:
Smartplan vil nu igen gøre dig opmærksom på, at din kollega allerede har en vagt i dette tidsrum, og derfor er det kun muligt at vælge at bytte vagterne:
Når du har slået dette til og trykket på “Overdrag vagten”, skal du blot vente på, at Bo og eventuelt en administrator godkender vagtbyttet. Du kan altid følge med i, hvem der mangler at godkende byttet:
Så snart vagtbyttet er godkendt af alle, vil jeres vagter være byttet i vagtplanen:
Sådan accepterer du et vagtbytte i appen
Det er kun muligt at bytte to vagter i samme tidsrum ved at gå ind og overdrage den ene vagt, som vi har gennemgået ovenfor. Det er altså ikke muligt at lave dette vagtbytte ved at anmode om din kollegas vagt.
Hvis din kollega har startet vagtbyttet, så du blot skal godkende det, så vil dette fremgå på siden “Min Profil”.
For at acceptere vagtbyttet trykker du blot på vagten efterfulgt af “Accepter vagtbytte”:
Sådan starter du et vagtbytte i en browser
Hvis du hellere vil starte et vagtbytte med overlap i din browser, kan du gøre det på næsten samme måde som i appen.
I det følgende eksempel kan du se, hvordan Heidi anmoder om et vagtbytte med kollegaen Lærke d. 25 juli.
Først skal Heidi finde d. 25 juli i vagtplanen, og derefter skal hun klikke på den vagt, hun gerne vil have overdraget til Lærke. Dagsoversigten vil nu åbne, og Heidi kan derfor klikke på "Overdrag vagt":
Her bliver Heidi gjort opmærksom på, at Lærke allerede har en vagt i samme tidsrum, da hun arbejder 08:00 - 14:00 samme dag.
Vælger Heidi hende alligevel, kan Heidi nu sætte flueben i boksen med teksten "Ja, byt med Lærkes vagt i tidsrummet 08:00-14:00"
Når Heidi har ønsket dette vagtbytte, skal hun blot vente på en godkendelse fra Lærke og eventuelt en administrator (afhænger af indstillingerne på kontoen). Under Heidis "Min profil" kan hun holde øje med, hvem der mangler at godkende vagtbyttet.
Så snart Lærke og en eventuel administrator har godkendt vagtbyttet, vil ændringerne blive synlige i vagtplanen.
Sådan accepteres et vagtbytte i en Smartplan browser
Det er kun muligt at bytte vagter, der er placeret indenfor samme tidsrum gennem den procedure, der er beskrevet ovenfor. Det er derfor ikke muligt at foreslå et vagtbytte ved at anmode om en andens vagt.
Hvis din kollega har foreslået et vagtbytte med dig (ligesom Heidi gjorde med Lærke), skal du blot godkende det. Det gør du under "Min profil" i Smartplan.
For at acceptere vagtbyttet, skal du blot klikke på "Accepter vagtbytte". I dette tilfælde skal en administrator ligeledes godkende, før vagtbyttet træder i kraft i vagtplanen.